Forside NyhedsbrevNyttige linksFotosKalenderShoppingguide Download

Min første og måske største buk

Jeg bestod riffelprøven d. 28. juni 2008, men havde desværre ikke held til at nedlægge min første buk eller for den sags skyld et stykke råvildt i den jagtsæson.

Da bukkejagten gik ind i 2009 var jeg ude en tre til fire gangen, men uden at se noget til nogen buk. Men så den 3. juni ville jeg lige ud og prøve inden jeg skulle møde på job kl. 9. De andre gange havde jeg siddet i skydetårnet men denne gang ville jeg prøve at sætte mig ud i havremarken halvt oppe på en bakke, så jeg havde frit udsyn over engen. Da klokken blev lidt i syv kom en rå ud fra skoven lige ved siden af og gik ned over engen hvor den forsvandt ind i en remisse. Ca. tyve minutter efter stod han (bukken) pludselig i skovkanten bag mig. Herefter fulgte han skovkanten rundt og forsvandt bag en lille bakke. Men lidt efter kom han igen til syne nede på engen. Han gik langsomt fremad mod remissen mens han nippede til det høje græs, græsset var så højt at jeg ikke havde frit skud. Men til sidst kom han frem til et stykke med noget lavere græs, så det var nu eller aldrig. Aftrækket fik jeg desværre rykket af men bukken væltede om på ryggen og sprællede med benene. Jeg sad ca. 10 minutter og kiggede ned mod anskudsstedet og gik så derned. 75 meter ude lå bukken forendt med et lidt heldigt skud på den nederste del af halsen. Den vejede ca. 20 kg. og blev senere opmålt til 102 point. Måske den største buk jeg nogensinde kommer til at skyde... og så endda min første.

Med jæger hilsen
Lars Kragh Jacobsen

 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

 

 

Tilbud

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

 

Jagtognatur.dk | +45 76 317 003 | info@jagtognatur.dk