Jagtanmeldelse af Hans Brix
Trofæjagt efter ørkenlos og leopard Eastern cape, Sydafrika i januar 2003. Turen var arrangeret af lokal operatør Jeff Ford, Lynx safaris Eastern Cape.
Resume:
Uhyre spændende og fysik krævende jagt, som virkelig udfordrer ens jagtlige kunnen på flere niveauer. Vi var heldige skød los efter nogle forsøg og var tæt på at nedlægge leopard.
Guiden var kompetent og opmærksom på at inddrage os i jagten.
Organisationen og jagt-guidningen var generelt i top.
Indkvarteringen var spartansk, men fungere ok.
Beskrivelsen af jagten var fra udbyderens side i fin overensstemmelse, men selve jagtoplevelsen.
Samlet karakter 10.
|
.jpg) |
| |
Vildtarter – herunder reelle skudmuligheder og muligheder for at nedlægge trofæer
Der var uden tvivl mange ørkenloser i det jagtområde vi jagede i, men vi så ikke mange, hvilket er helt normalt eftersom de er endog særdeles sky og typisk opholder sig i huler i løbet af dagen, hvor de er skjult.
Antallet af leoparder i den sydligste del af Sydafrika, er ikke ret stor, (pga. befolkningstæthed og ulovlig jagt).
Vi så fod af leopard, men kun to gange på de to jagtdage! I Zimbabwe, hvor de samme jagtguider opererer, er der væsentlig flere, og på deres safarier har de 90 % succesrate, på en 14 dages jagt! |
| |
Jagtform og Jagtens udøvelse
Jagten på ørkenlos og leopard foregik ved at vi først og fremmest skulle have dem lokaliseret før vi reelt kunne begynde at jage dem. Så for overhovedet at have en reel jagtmulighed den pågældende jagtdag var det afgørende, at vi inden solen stod op eller i løbet af det først dagslys lokaliserede en af arterne.
Det foregik ved at vi et par timer inden det blev lyst sad og lyttede efter bushbukken smælden. Bushbukken smælder på samme måde, som vi kender det fra råvildt, når det blev forstyrret, og bushbukkens smælden betyder i reglen, at den er blevet forstyrret af rovvildt, og i denne sammenhæng forhåbentligt af en ørkenlos eller leopard. Når det skete fulgte vi lyden og guidede via radio en af de lokale hjælpere ud i området med et hundekobel på 8-12 hunde, og ofte er der 2-3 af sådanne kobler på en jagt, de bevæger sig rundt i dale og flodsenge, hvor lossen jager! Når vi havde en fornemmelse af at hjælperen var på den rette lokalitet - vurderet ud fra bushbukkens smælden, blev hundene sluppet og forhåbentligt tog den foden op og jagede katten i et træ eller i klipperne, hvor hundene kunne stille katten – holde den skak. Herefter kunne vi meget forsigtigt og således helst helt lydløst og uset begynde, at nærmere os. Jagtsuccen var ikke stor. Vi havde 5 slip før det lykkes at skyde ørkenlos den første dag. Næste dag lykkes det efter 3 slip. Den havde i løbet af natten taget en duiker, som den blev i nærheden af. De vilde katte sidder ofte i klippehuler om dagen og hviler sig søger beskyttelse i træer når hundene nærmer sig. Hundene skal være i ekstrem god form, da de skal løbe langt og det er meget varmt og tørt.
Vi så flere spor efter leopard, og forsøgte at spore dem ligesom vi også sporede ørkenlos, men desværre uden held for begges vedkommende. Jagt ved sporing er meget spændende og udfordrende.
Som nævnt krævede jagtteknikken, at vi i løbet af døgnets første timer fik kontakt. Skete det ikke var chancerne for at nedlægge enten ørkenlos eller leopard minimalle. Til gengæld var der særdeles gode muligheder for at nedlægge gode trofæer inden for de fleste forekomne antilpoearter og vortesvin. Denne jagt foregik enten under hegn og eller på den fri jagtbane. Sandsynligheden for at nedlægge gode trofæer var ubetinget størst inden for jagthegnet. Bestandstætheden er betydeligt højere inden for jagthegnet og det er genereelt nemmere. Der skal virkelig arbejdes for at nedlægge gode trofæer på den fri vildtbane. |
| |
 |
| |
Jagtguidning - herunder jagtguidens evne til involvering i jagtens udøvelse
Jagtguiden var super god til at inddrage os i jagtteknikken og hvad der løbende skete og formentlig skulle ske.
Krav til skydefærdigheder
Det vil ofte være nødvendigt, at skyde igennem tæt vegetation, samt i situationer hvor de jagende hunde er meget tæt på. Det kræver derfor meget høj selvdisiplin, at jage ørkenlos eller leopard.
|
Krav til jagtvåben
Afhængigt af om man jager med hunde eller ved sporing vælger man henholdsvis haglbøsse eller alm. jagtriffel. Dog bruges der primært jagtriffel til leopard og haglbøsse til ørkenlos, især når man jager med hunde. Den haglbøsse jeg medbragte til jagten virkede ikke, da skudmuligheden til en los som var jaget op i et træ endelig opstod. Jeg må erkende, at jeg sendte nogle ”tanker” til ham jeg netop havde købt hgalbøssen af. En af sporerne havde heldigvis en endog særdeles brugt haglbøsse ”side by side”, som jeg kunne låne. Det gode ved brugte våben er, at de som regel virker, eftersom de har vist deres kunne og derfor er blevet godt slidt, eller… Faktum var i hvert fald, at der var så meget slør i sporerens haglbøsse, at man ikke behøvede at åbne bøssen for at se om der var patroner i kammeret. Den var med andre ord vel brugt, men dén virkede, og min første ørkenlos var nedlagt.
Krav til beklædning og fodtøj og andet udstyr
Jagten kan meget let udvikle sig, så man skal igennem tæt og stikkende krat, så tøj der kan modstå torne er ubetinget en fordel. Og når først ørkenlosen eksempelvis sidder i et træ kan det let finde på at hoppe fra træ til træ, og så skal man altså bare følge efter til trods for stikkende torne og hvad den Afrikanske bush ellers kan byde på.
Tidspunkt
November – december
Krav til kondition og mobilitet
|
 |
| |
Det glæder om at kunne følge med hundene, så man skal være hurtigt og gesvindt. Så snart katten opdager forfølgeren er et menneske vil den flygte, så det gælder om ikke at blive set.
Trofæhåndtering i felten, trofæbehandling og forsendelse
Guiden sørgede for skinning og præprereing, og det var helt perfekt.
Forplejning og logi
Forplejning og logi var meget enkel og primitiv, men det var efter eget ønske. Hvis man ønsker det kan man stort set få den indkvartering man ønsker og er villig til at betale for.
Priser
Ørkenlos ca. 20.000 kr.
Leopard – 100.000 – 150.000 (er man indstillet på at jage den ved anstandsjagt og skyde den for bait koster ca. det halve.)
|
| |
 |
| |
| |
| |
| |