Jagtanmeldelse af Claus Borg
Bevægelsesjagt i Tyskland, Forstamt Güstrow, November 2009.
Arrangeret af Malver Jagtrejser.
Resume
Arrangementet var en 2-dages trykjagt i Tyskland. Udbyderen Lars Malver, rådede over alle de ca. 20 skytte pladser på jagten- en såkaldt eksklusivjagt, og jagten er dermed meget egnet for en jagtforening, et konsortie eller et andet større selskab.
Hele arrangementet, som inkluderer jagt, logi og delvis forplejning var grundig planlagt, og blev gennemført yderst kompetent. Revirerne var vildtrige og meget velegnede til jagtformen, og udbyttet levede rigtig godt op til forventningerne.
Arrangementet blev tilbudt AltOmJagtrejser.dk som en testrejse og derfor uden beregning.
Arrangementet tildeles karakteren 10. |
| |
 |
| |
Vildtarter – herunder reelle skudmuligheder og muligheder for at nedlægge trofæer
Jagten var målrettet imod vildsvin og hundyr / kalve / lam af kron-, då- og råvildt. Den ene dag var kronhjorte i alderen 2-4 år (dog maks. 8-ender) frigivet til afskydning imod en beskeden trofæafgift. For afskydning af store keilere (over 4 år, som er meget sjældne) skal der betales trofæafgift. |
| |
Jagtform og Jagtens udøvelse
Jagten foregik på 2 forskellige skovrevirer på hver ca. 200 Ha.
Jagten blev drevet som stortryk / bevægelsesjagt, med en såt af 3-4 timers varighed om dagen. Skovene blev drevet igennem af en flok ihærdige drivere og hunde. Alle skytter var placeret i skydetårne med gode oversigtsforhold, kuglefang osv.
Hver skytte fik anvist pladsen i terrænet, og blev efter jagten afhentet af en såkaldt ansteller. Efter behov hjalp anstelleren med at afmærke anskudssteder, brække vildt og rekvirere evt. eftersøgning af anskudt vildt.
|
Tyskerne lægger stor vægt på at det nedlagte vildt skal anvendes til fødevarer, og vildtet bliver behandlet herefter. Det betyder at man forventes at vildtet nedlægges, brækkes, og transporteres, så fødevareværdien er så høj som muligt. Jagten afsluttes med en stemningfuld vildtparade, hvorefter vildtet straks bliver afhentet af en vildthandler.
Jagtguidning - herunder jagtguidens evne til involvering i jagtens udøvelse
Jagtudbyderen Lars Malver deltog selv i jagten, og gav en meget grundig instruktion inden jagten. Parole og sikkerhedsbelæring var oversat til dansk, og der var ingen uklarheder.
Lars Malver, som har en solid erfaring med jagt i tyskland, havde inden rejsen informeret meget grundigt om hvad vi kunne forvente af jagten, hvad vi skulle huske at medbringe, hvordan jagterne ville forløbe osv. Hele arrangementet levede fint op til det, vi på forhånd var stillet i udsigt. |
|
.jpg) |
| |
Nedlagt vildt
De ca. 20 deltagere nedlagde på førstedagen 7 vildsvin og 8 stk råvildt. På andendagen blev der nedlagt 1 kronhjort, 1 hind, 7 vildsvin, 3 stk råvildt og en ræv.
Krav til skydefærdigheder
Det må påregnes at man skal afgive skud til vildt i bevægelse, og en solid træningsindsats i skud til bevægelige mål anbefales
|
| |
Krav til jagtvåben
Cal. 6,5*55 er mindste tilladte kaliber. Tyskerne foretrækker generelt grovere kalibre. Tunge og langsomt-ekspanderende kugler anbefales. Det er en stor fordel med en sigtekikkert med lav forstørrelse / indstillelig forstørrelse.
|
| |
Krav til beklædning og fodtøj og andet udstyr
Varmt tøj og evt. regntøj. Signalvest og rød hat eller hattebånd er påkrævet. En kraftig kniv og en sav til opbrækning
|
| |
Tidspunkt
Den 13. og 14. november 2009.
Krav til kondition og mobilitet
Da jagten foregår fra skydetårn og man bliver transporteret hertil i bil stilles der ingen særlige krav til kondition og mobilitet
|
| |
Trofæhåndtering i felten, trofæbehandling og forsendelse |
 |
Efter jagten får jægeren udleveret hovedet af evt. trofæbærende vildt, og forestår selv behandlingen herefter. |
| |
Forplejning og logi
Arrangementet inkluderede logi og morgenmad på et nydeligt gasthaus. Frokost (gulachsuppe eller lign.) var også inkluderet, og blev indtaget i skoven lige efter jagten.
|
| |
Rejseform og tid
Deltagerne sørgede selv for transport. Arrangementet foregik ca. 60 km. syd for Rostock; ca. 3 timer og 20 minutters kørsel fra den dansk- tyske grænse. Lars Malver havde inden turen fremsendt en udførlig anvisning på mødesteder- og tidspunkter.
Priser
5.000 kr. pr. deltager, og omfatter jagtarrangement, logi i 2 dage med morgenmad, jagttegn og forsikring samt
jagtguide
|
| |
| |