Cameroun byder på meget alsidig jagt under så vidt forskellige terræntyper som tropisk jungle over savanne til semiørken og dertilhørende forskellige klimatiske forhold. Cameroun byder på en imponerede variation af vildtarter på grund af de mange vidt forskellige biotoper. Det betyder endvidere at de findes arter, som kun kan jages få steder i verden og Cameroun et af dem. Jagten byder på særlig udfordrende og sjældne jagtoplevelser. Her er mulighed for fysisk krævende jagt, under primitive former, hvor man kommer tæt på vild og uforstyrret natur og får mulighed for at opleve folkeslag, der stort set ikke har haft kontakt med den hvide mand. Befolkningstætheden er meget lav og der findes enorme naturområder, hvor der stort aldrig kommer andre en den oprindelige befolkning. |
![]() |
Af de mere interessante arter kan nævnes: Bongo, Lord Derby´s Eland, Forest Sitatunga, , North Western og Dwarf Buffalo, Roan, Western Topi, nigerianske Reedbuck, Harnessed Bushbuck, Nigerianske Hartebeest, Giant Forest hog, , Yellow-backed Duiker og ikke mindre end 7 andre forskellige arter af Duiker og endelig pygmæ antiloper. Derudover kan jages elefant (Forest Elephant), løve, kafferbøffel etc. Jagten i Cameroun er forholdsvis kostbar, men byder som nævnt på nogle særlige udfordrende og sjældne jagtoplevelser. Det kan i visse områder lade sig gøre at jage på egen hånd, men succesraten vil i nogen udstrækning været betinget af god tid, gode sprogkundskaber(fransk), og stor erfaring i jagt den givne terræntype |
![]() |
Nøgletal • 34,5 indbyggere pr km² Cameroun, officielt Republikken Cameroun er en enhedsstat i Øst- og Centralafrika. Landet grænser mod Nigeria i vest, Tchad i nordøst, Centralafrikanske Republik i øst, Ækvatorialguinea, Gabon og Republikken Congo i syd. Camerouns kystlinje ligger ved Bonnybugten, som er en del af Guineabugten og Atlanterhavet. Landet kaldes "Afrika i miniature" for sin geologiske og kulturelle variation. Naturen består af strande, ørkener, bjerge, regnskove og savanner. Det højeste punkt er Mount Cameroon i sydvest, og de største byer er Douala, Yaoundé og Garoua. Over 200 forskellige etniske og sproglige grupper hører hjemme i Cameroun. Landet er kendt for sin traditionelle musik, som delvist er makossa og bikutsi og for sit fremgangsrige fodboldlandshold. Engelsk og fransk er de officielle sprog |
![]() |
Blandt de tidlige beboere i området fandtes sao-civilisationen, der levede omkring Tchad-søen, og jæger- og samlerfolket baka i regnskoven i sydøst. Portugisiske udforskere nåede kysten i det 15. århundrede og navngav området Rio dos Camarões, hvor navnet Cameroun stammer fra. Fulani-soldater grundlagde Adamawa-emiratet i nord i det 19. århundrede, og forskellige etniske grupper i vest og nordøst etablerede stærke høvdingesamfund og fon. Cameroun blev en tysk koloni i 1884. Efter 2. verdenskrig blev territoriet inddelt mellem Frankrig og briterne som et mandatområde. Partiet Union des Populations du Cameroun kæmpede for uafhængighed, men blev forbydet i 1950'erne. Der blev ført krig mellem franske og camerounske styrker indtil 1971. I 1960 blev Fransk Cameroun selvstændigt som Republikken Cameroun under præsident Ahmadou Ahidjo. Den sydlige del af Britisk Cameroun sluttede sig sammen med det selvstændige land i 1961 for at skabe Den Føderale Republik Cameroun. Landet fik navnet Den Forenede Republik Cameroun i 1972 og Republikken Cameroun i 1984. |
![]() |
Sammenlignet med andre afrikanske lande er Cameroun politisk og socialt stabilt. Dette har sørget for landbrugs-, vej- og jernbaneudvikling og en stor udvikling af råolie- og tømmerindustri. Dog lever mange camerounere i fattigdom som landmænd. Magten ligger i hænderne på præsidenten, Paul Biya, og hans parti Cameroon People's Democratic Movement, og korruption er udbredt. Den engelsktalende befolkning er vokset og har stødt regeringen fra sig, og politikere fra samfundet taler efter større decentralisering og løsrivelse af de tidligere britiskstyrede territorier. |