Forside NyhedsbrevNyttige linksFotosKalenderShoppingguide Download

Brunstjagt på kronhjort i Ungarn

Jagtanmeldelse af Michael Tranekjær Skaubye
Brunstjagt på kronhjort i Ungarn september 2008. Turen var en gruppetur og bestilt og arrangeret igennem Diana Jagtrejser A/S

Resume
Det formelle forud for jagtrejsen var der fint styr på.

Ved ankomst til reviret blev der hurtigt pakket ud og protokollen med vores ønsker udfyldt og så var det af sted på jagt.

Jagten foregik primært som anstandsjagt, og kun i særlige tilfælde fik vi mulighed for at pürsche. De var overordnet set mange hjorte og jeg nedlagde en allerede den første aften. Jagtguidning var generel god. Terrænet alsidigt og vildtrigt.

Der var to ting, som ikke levede op til forventningerne. Dels havde vi hjemmefra fået stillet i udsigt, at der var gode muligheder for at nedlægge vildsvin i form af store keilere, såfremt man havde nedlagt hjort. Jeg selv nedlagde en hjort den første aften. Efter 4 resultatløse forsøg efter vildtsvin på anstandsjagt, hvor vi sad og ventede ved majs kunne jeg ligesom fornemme, at det var hjortejagten der betød noget for dem. Dette var også OK, men det var ikke det der var stillet i udsigt fra jagtudbyderen inden vi tog af sted. Og så måtte der endnu en hjort på programmet for mit vedkommende. Derudover havde vi forhørt os om muligheden for at jage sammen hvis enten min far eller jeg hurtigt fik vores hjort. Dette var efter sigende ikke noget problem, men efter at jeg havde nedlagt min hjort prøvede vi at arrangere at jeg kom afsted med min far. Dette kunne ikke lade sig gøre pga. at der kun var to sæder i førerens bil. End ikke Diana Jagtrejsers rejseleder kunne lave det om!! Ikke at det ødelagde turen men et irritationsmoment alligevel.

Jagtforeningsreviret var på 12.000 ha let kuperet terræn som bestod af store marker adskilt af hegn moser enge og skove.

Indkvartering og forplejning foregik på hotel Jeanette som lå ved balatonsøen. Et hyggeligt sted med god mad. Eneste minus var at kølehuset lå langt derfra så det med at sludre lidt om trofæet og jagten mens man havde dem ved hånden ikke kunne lade sig gøre

Den ene dag røg vi på vingårdsbesøg men vinen mindende os nu mest af alt om snaps med solbærsmag. Ikke lige min stil. Men det var en sjov tur og god mad.

En samlet vurdering giver karakteren: 10

 
 

Vildtarter – herunder reelle skudmuligheder og muligheder for at nedlægge trofæer
De fleste så og hørte flere hjorte men ikke alle fik skudt.

Grundet Ungarernes regel om at man skal acceptere en afvigelse på +/- 15 % på den ønskede trofæstørrelse var der flere chancer til hjorte der ikke blev udnyttet.

Vi var syv mand afsted og de fire fik en eller to hjorte med hjem. En femte mand havde en anskydning som aldrig blev fundet.

Jagtform og Jagtens udøvelse
Som udgangspunkt var det anstandsjagt. De ville meget nødigt lave forstyrrelser i terrænet, så det var allernådigst at man kunne pürche sig ind på hjortene.

Nedlagt vildt

Der blev for gruppen nedlagt 6 hjorte mellem 5,5 kg og 9 kg samt en enkelt überlaufer.

 

Jagtguidning - herunder jagtguidens evne til involvering
i jagtens udøvelse
Min Jagtfører var indledningsvis overjægeren Peter som styrede hele arrangementet. Han var yderst kompetent og kendte vildtet og området rigtigt godt. Det var dog ham der mente at man ikke skulle pürsche rundt efter hjortene for ikke at larme. Senere fik jeg en lidt yngre noget smart fører som tog tingene noget mere afslappet men til gengæld kunne jeg komme ud og pürsche lidt. Generelt var alle meget begejstrede for deres jagtførere.

Krav til skydefærdigheder
De fleste skud blev afgivet på 100-150 meter. Det var dog ofte hurtige skud i krat/markerså der var ikke altid tid til tre dybe indåndinger…

Krav til jagtvåben
De fleste Ungarere havde selv rifler i kaliber 30.06 og mindre end det, havde de ikke meget fidus til. Selv med den kaliber og premium kugler var der ikke gennemskud på de store hjorte. Min far skød dog sin med en 308. Og det gik fint trods en kort eftersøgning i mosen. Da der må skydes før og efter solens op og nedgangstider er det en fordel med en lysstærk kikkert. En lys stærk håndkikkert er også handy hvis man ønsker at følge med i jagtførerens observationer.

 
 

Krav til beklædning og fodtøj og
andet udstyr

Som herhjemme. Når man ser på vores jagtføreres beklædning kan man ikke rigtigt stille nogle krav. Medbring samme mundering som ved jagt i Danmark, men gerne to sæt da morgensættet blev meget vådt ved pürsch og hvis ikke solen skinner i løbet af dagen, når det måske ikke at tørre til aftens jagt.

Tidspunkt
Vi forlod København den 10. september og returnerede den 15. september om aftenen. Den gruppe der kom ned på jagtterrænet efter os, oplevede næsten ingen brunst, så trods det at vi kun havde tre dage med brunst var det vist alligevel det rigtige tidspunkt. Men vejret har som altid en del at skulle have sagt.

 

Klimatiske forhold
Vejret var meget varmt ved ankomsten og lå på ca. 35 grader, hvilket hindrede brunsten i nogen grad. Men på tredjedagen ændrede vejret sig markant med kulde og en del regn, hvilket satte gang i brunsten.

Der var som mange andre steder stor variation i temperaturen fra jagten startede til man var hjemme. En taske til ekstra varmt og/eller vandtæt tøj er en god ide, at have i bilen eller med sig under jagten.

Krav til kondition og mobilitet
Turen var valgt ud fra at min far havde fået to nye knæ og derfor ikke var super hurtig i felten. Da de endvidere ikke var voldsomt begejstrede for at pürsche rundt i ”hjorteland” var der ej heller brug for den store kondition. Med tårne alle steder og deres firehjulstrukne biler kan alle vist være med.

 
 

Trofæhåndtering i felten, trofæbehandling og forsendelse

Der stor respekt omkring hjortene og trofæet. I Ungarn skal alle trofæer ind og måles op på et statsligt kontor inden de forlader landet. Da Diana oveni købet, så valgte at dreje nøglen om efter vi kom hjem og derved ikke havde lyst til at betale ungarerne for trofæet fik vi dem først at se efter nytåret. Men hjem kom de.

 

Forplejning og logi
Vi boede på et lille hotel ved Balatonsøen og maden var god. Man skulle lige huske på at der var andre ikke jagende gæster, så våbene skulle skjules. Helt hvordan det lå i reviret ved jeg ikke, men nogle kørte i op til ½ time før og efter jagt.

 
 
 

Rejseform og tid
Vi havde valgt en gruppetur med fly og rejseleder for lethedens skyld og fordi hverken min far eller jeg selv taler meget ungarsk eller tysk.
Vi fløj fra Kbh til Wien, hvor vi blev hentet i en minibus og skulle så køre en fire timer til Sumogyi Hunor som lå lige syd for Balatonsøen.

Det er en nem måde at gøre det på og hyggeligt at møde andre med samme interesser. Selvom deltagerne var vidt forskellige var det en fælles ånd der gratulerede og grinede når der var en der havde været heldig.

 
 

Priser
Turen kostede ca. 8.000 kr. inkl. 10 jagtseancer, fly, hotel, mad og opmåling af trofæer. Afskydning foregik efter prisliste, hvor en hjort på 6 kg kostede 14.400 kr., 7 kg kostede 21.105 kr., 8 kg kostede 28.770 kr. og 9 kg kostede 37.275 kr.

Kørsel i reviret var 20 euro pr pürsch og der blev givet 10-15 euro i drikkepenge pr pürsch og så lidt ekstra ved nedlæggelse af hjort eller vildsvin.

 

 

 

 

 

 

Tilbud

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

 

Jagtognatur.dk | +45 76 317 003 | info@jagtognatur.dk