Bladskud

Rammes dyret i hjerte og lungeregionen betegnes det som bladskud. Det referer til dyrets bovblad, der netop dækker dette område. Bovbladet svaret til menneskets skulderblad. Skud på bladet resulterer som nævnt i, at lunge- og hjerteregionen er ramt, hvilket medfører så stor vital ødelæggelse af disse organer, at dyret oftest ligger forendt enten på skudstedet eller for råvildtets vedkommende ca. 50 -150 m væk, men det sker at de tilbagelægger forbavsende længe strækninger, det gælder især også for de større hjortearter. Hvis skuddet sidder tæt på rygsøjlen, eller hvis begge overarmsknogler træffes, resulterer det normalt i, at dyret ligger forendt på skudstedet.
Rammes hjertet, vil flugtafstanden ofte være længere end, hvis det er rene lungeskud. Det sker, at især de større hjortearter tilbagelægger ekstrem store afstande efter at være ramt på bladet, hvis kun den ene lunge er truffet. Årsagen til at vildtet, er i stand til at tilbagelægge lange strækninger efter de er ramt dødeligt, og tekniske set er døde, skyldes at dyrets blod er meget iltet, og bevægemekanismen derfor stadig fungerer.

Skudtegn
Bladskuddets skudtegn beskrives ofte som den ”opspringende buk”, men denne reaktion fremkommer måske i færre end halvdelen af tilfældene. Dyret går ofte ned som ramt af lynet. Det sker også, at dyret springer frem og hastigt nærmest i blinde flygter med let sænket hoved.
Et skud i en spidsvinkel, hvor skulderbladet træffes, og kuglen enten vinkler væk fra dyret eller forsætter langs ydersiden af ribbenene uden at forårsage vitale ødelæggelser, kan let forveksles med et bladskud. Ligesom et skud, hvor forløbene træffes, kan give samme skudtegn.
Træffes dyret højt på bladet går som regel fremad og ned, når det træffes Skud højt på boven kan have ringe effekt, fordi der i dette område er få blodårer. Ofte vil lungeregionen træffes og derved er effekten af skuddet tilstrækkelig.
Ved skud lavt på bladet er der en tendens til, at dyret springer opad og frem.
Når man benytter mindre kalibre, her tænkes på en cal. 222 til råvildt, vil et lavt bladskud ofte resultere i en længere flugtafstand end ved skud højt på bladet.
Selv når lungerne er ramt, vil man kunne opleve, at dyret kan overleve i adskillige timer og flygte langt. Der findes eksempler på dyr, der har været ramt i den ene lunge og alligevel har kunnet
overleve flere døgn.

Fund på anskudsstedet
Man finder som regel schweiss i større mængder, og ofte er den spredt flere meter bag dyret i skudretningen og langt ud til siden. Schweissen vil ofte være postkasserød, og da lungeregionen som regel er ramt, finder man små lungestykker i schweissen.

Man finder normalt ikke de store mængder snithår efter et bladskud.
Under flugten udånder dyret fine schweissdråber på sporet. Hertil kommer selvfølgelig også den schweiss, der lækker fra skudsåret.
Det sker, at udgangshullet lukkes, f.eks. hvis kuglen er gået skråt igennem dyret og ud i waid-tarmregionen, således at et stykke tarm eller waiden efterfølgende har lukket udgangshullet. I sådanne tilfælde findes nærmest ingen schweiss.