Tapskud

Tapskud er benævnelsen, når kuglen træffer dyret højt i ryggen og rammer de store muskler i ryggen og torntappene på dyrets rygsøjle. Dyrets reaktion er ofte kraftig, fordi skuddet sidder tæt på dyrets centralnervesystem, nemlig rygmarven. Hvis rygmarven rammes, er dyret lammet og vil ikke være i stand til at flygte. Tapskud giver ofte anledning til særligt svære eftersøgninger, og det er påkrævet, at der anvendes en erfaren hund. Det kan anbefales at sætte skytter for.

Skudtegn
Dyret reagerer, som blev det ramt af et lyn og tordner til jorden, her ligger det i kortere eller længere tid og sparker med løbene og kommer lidt usikkert på benene.
Man oplever indimellem, at et tapskudt dyr, efter at det har ligget og sparket, pludseligt sidder helt ”normalt”, mens hovedet drejer rundt for at opfange lyde. Det ses tydeligt på dyrets ører. De vil nemlig virke som om, dyret ikke fejlede noget. Ved denne adfærd skal jægerens alarmlamper tændes, og det er nødvendigt at skyde igen. Et dyr, der er ramt hårdt vil ikke have normal hovedstilling, hovedet vil ukontrolleret svinge fra side til side, og det er blot et spørgsmål om tid, før det forender.
Ved svære tapskud har dyret ofte lidt slæbende bagløb, men kan få minutter efter gå næsten normalt. Dyret flygter normalt langt. Ofte flere kilometer inden det sætter sig.

Fund på anskudsstedet
Man finder ofte mange lange hår og forbavsende meget schweiss. I jorden og vegetationen vil man tit kunne se mærker efter dyrets sparkeri.
Dyret schweisser ikke efter en kort flugt. Man finder jævnligt strygeschweiss (schweiss der stryget af dyret, når den flugter) på grene, hegnstråd mv., hvis dyret er gået under disse. Strygeschweissen fortæller tydeligt, at dyret er ramt højt.