Forside NyhedsbrevNyttige linksFotosKalenderShoppingguide Download

Råvildt, buk til montering på plade

Bukken hænges op i kæben på et søm, der er slået i en hegnspæl eller lign. solid og stabil anordning. Herefter skæres skindet af bukkens kranie. Sørg for at skære fra skindsiden. Det sløver meget på en kniv at skære igennem hår fra vildt. Start forsigtigt ved bukkens overlæbe og skær ind i næsebrusken. Snittet lægges derefter langs oversiden af næsebenet ind mod rosenkransenes, og ned mod overkæben, så skindet kan trækkes fri.

 
 

Når skindet mellem rosenstokkene, skal løsnes kan en stor skruetrækker med en døv kærv være et formidabelt redskab. Den løsner effektivt og hurtigt det seje skind mellem og omkring rosenstokkene.

 

Skindrester fjernes med en skarp kniv.

 

Kraniet saves igennem, så kun den del af kraniet man ønsker at bevare efterlades. En listesav, er velegnet til dette på grund af dens fine små tænder, som effektivt saver en rent snit, og ikke rykker kraniet i stykker. Man starter fra næsebrusken nogle få millimeter ovenfor overkæbens tænder og saver nedad sigtende mod et punkt under øjenhulningen, eller så man akkurat gennemskære bunden af øjenhulningen. Sidstnævnte er et krav hvis man vil have trofæopmålt bukken uden fradrag.

 
 

Efter gennemsavning, vil det ofte være nødvendigt at skære skindet fri fra bukkens krop. Herefter er bukken klar til næste trin.

 
 
 

Opsatsen bør stå i blød i koldt vand i et døgn, og gerne et køligt sted. Årsagen er at vandet trækker blodet ud af kraniet og kraniet vil derfor lettere bevare sin hvide fremtoning. Endelig letter det også arbejdet med at fjerne kød mv. senere i forløbet.

 

Opsatsen koges i vand i 30 – 45 minutter ved svag varme.

 

Mens opsatsen stadig er varm efter kogningen fjernes kød, hjernemasse, sener, brusk, øjne. En fladtang, er meget velegnet til dette

 

 

Det anbefales at fjerne al næsebrusk, da rester af det senere kan resultere i at kraniet gulnes.

 

Med en kniv kan man skabe de sidste kød, sene og bruskrester af kraniet.

 

Afbleg kraniet ved at hælde lidt 40 % brintoverilte i en skål af metal eller porcelæns, og pensel kraniet forsigtigt med brintoverilten. Pas på ikke at ramme rosenkransen. Og din hud. Er du uheldig og rammer rosenkransen eller dig selv, skal du skynde dig at skylle med koldt vand i et par minutter. Gentag penslingen med et par timers mellemrum i løbet af en dags tid.

 

Lad opsatsen stå direkte i solen i mellem penslingerne, det giver det flotteste resultat, da solens stråler bleger meget.

 

Bukkeopsatsen er klar til at blive hængt på plade.

 
 

 

 

 

 

Tilbud

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

 

Jagtognatur.dk | +45 76 317 003 | info@jagtognatur.dk