Forside NyhedsbrevNyttige linksFotosKalenderShoppingguide Download

Indførsel af jagttrofæer fra EU og Norge

Betingelser for import af jagttrofæer
Betingelser for indførsel af jagttrofæer fra et EU-land eller Norge, der ikke er underlagt restriktioner som følge af en alvorlig smitsom husdyrsygdom

Forud for indførslen skal importøren være registreret i den lokale fødevareregion. Regionskontoret skal underrettes skriftligt en dag forud for importen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om trofæetsart, antal, afsendelsesstedets og bestemmelsesstedets adresse, samt forventet ankomsttidspunkt. Derudover kan privatpersoner frit indføre alle typer jagttrofæer (helt/delvist konserverede eller rå) fra alle EU-lande og Norge, såfremt der ikke er pålagt restriktioner som følge af en alvorlig smitsom husdyrsygdom, som dyrene af den pågældende art er modtagelige for.

Betingelser for indførsel af jagttrofæer fra et EU-land eller Norge, der er underlagt restriktioner som følge af en alvorlig smitsom husdyrsygdom

Forud for import skal importøren registreres i den lokale fødevareregion. Regionskontoret skal underrettes skriftligt en dag forud for importen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om trofæetsart, antal, afsendelsesstedets og bestemmelsesstedets adresse, samt forventet ankomsttidspunkt.

Trofæer fra hov- og klovdyr, samt fugle kan indføres fra områder, der er underlagt restriktioner som følge af en smitsom husdyrssygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt:
• Jagttrofæet, der udelukkende består af ben, horn, hove, klove, gevirer eller tænder:
a. har ligget i kogende vand så længe, at de er befriet for alle fordærvelige rester.
b. er helt tørre.
c. er desinficeret med et af myndighederne godkendt desinfektionsmiddel. Til trofæer bestående af ben, kan brintoverlte anvendes.
d. er umiddelbart efter behandling blevet pakket i tæt gennemsigtig emballage, således at forurening af trofæet undgås.
• Jagttrofæer, der kun består af huder eller skind:
a. er tørret. eller
b. tørsaltet eller vådsaltet i mindst 14 dage før afsendelsen
c. er umiddelbart efter behandling pakket i tæt gennemsigtig emballage, således at forurening af trofæet undgås.
Jagttrofæer skal ledsages af et dokument eller certifikat, hvori det attesteres, at ovennævnte betingelser er opfyldt.
Betingelser for import af jagttrofæer fra 3. lande
Forud for import af jagttrofæer fra 3. lande skal importøren registreres i den lokale fødevareregion derudover skal betingelser for indførsel af jagttrofæer fra 3. lande opfyldes.

Kontakt
Anmodning om registrering skal ske til fødevareregionen for modtageradressen:

Kilde: Fødevarestyrelsen

Import af jagttrofæer CITES mm. fra lande udenfor EU

 

 

 

Tilbud

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

 

Jagtognatur.dk | +45 76 317 003 | info@jagtognatur.dk