Wise use

Begrebet wise use handler om fornuftigt udnyttelse af vildtet ved jagt. Heri ligger, at man ikke alene tager hensyn til det biologiske grundlag, men også til den politiske vilje til at indføre/ikke indføre jagttid. Endelig kan wise use også omfatte hensyn til den offentlige opinions interesser i den givne vildtart eller det sted, som den lever på. De tre hensyn forbundet med wise use er i nogle tilfælde indbyrdes afhængige og overlapper hinanden.

Selv om en vildtart rent biologisk kan udnyttes fornuftigt i et område, er der måske rent politisk ikke (eller kun i begrænset omfang) vilje til at indføre jagttid. Derudover kan den offentlige opinion have en holdning til jagt, som der må tages hensyn til.

Et eksempel på wise use overvejelser er i forvaltningen af sæl. Rent biologisk kan sæljagt sagtens forsvares. Bestandene tåler det, men politisk har man valgt at undlade jagt, fordi det sandsynligvis vil gøre sæler meget mere sky, end de er i dag. Det vil give langt færre den oplevelse det er at se sæler.

Hvor sæl har været et problem for fiskerne, har de dog fået tilladelse til at regulere bestanden. Her er der altså ikke tale om decideret at udnytte den ressource, som sælen udgør, men mere at tage hensyn til fiskerierhvervet. Men ret beset kunne reguleringen lige så godt være et ønske om at udnytte den kødressource, som sæl repræsenterer. Eller det jagtobjekt, som sælen er og som kan begrunde den jagtlige udnyttelse.

Sæljagt kan rent biologisk sagtens forsvares og det er bæredygtigt, men det er ikke klogt set ud fra et ønske om at sikre jægernes image i omverdenen