Jagtformen trykjagt bruges typisk til jagt på hjortevildt og ræv. Deltagerantallet ligger ofte på fire til otte mand, fordelt på en eller to til at gå igennem såten, og de resterende bruges som skytter. De, der går igennem, ”trykker” vildtet ud til skytterne, deraf navnet trykjagt. Der benyttes oftest/altid rifler, da man har længere rækkevidde, end hvis der bruges haglbøsse.
Skytterne placeres strategiske steder, hvor man har erfaring for, at vildtet gerne passerer. Det kunne f.eks. være i en passende skydeafstand (40 – 50 meter) til en veksel, eller eventuelt fra en hochstand eller hochstitz. Det skal helst være steder, hvor skytten har godt udsyn f.eks. ved en lysning eller nykultur i skoven.
Når skytterne er placeret, begynder drevet. Den eller, de der trykker, bevæger sig rundt i såten på må og få. Man siger, at trykkeren skal gå, som en skovgæst, der plukker blomster. Det er en god ide, hvis trykkeren fløjter eller på anden måde gør skytterne opmærksom på, hvor han befinder sig. Derved kan skytterne bedre afgive skud uden risiko for trykkeren.
Jagtformen egner sig godt til at få skudt selektivt i vildtbestande, fordi ”trykkeren” får sat bevægelse i dyrene, uden at de skræmmes. Derved forlader de ofte såten stille og roligt, hvilket giver gode muligheder for selektiv skudafgivelse. Samtidig er der gode muligheder for afgivelse af sikre skud, fordi vildtet bevæger sig roligt, og skytten derved får god tid til at placere kuglen rigtigt samt tilstrækkeligt med tid til at sikre sig ordentligt kuglefang.
Drives trykjagt i sin optimale form, er den en meget effektiv jagtform og samtidig en stille jagtform, der ikke stresser rundt med vildtet.