Jagtrejser
Vildren
Vildrenen har været i Norge siden seneste istid, og har haft stor betydning, som fødegrundlag op igennem tiden. Jægere og fangere har fulgt flokkene, når de trak rundt til de forskellige græsningsområder.
Norge er det eneste land i Europa, som har rester af de oprindelige vilde fjeldrener. Bestandene i Snøhetta, Rondane, Sølkletten og Knutshø regnes for de oprindelige, mens bestandene på Hardagavider, Setesdal, Nordfjella er blevet iblandet tamren. Bestandene i Ottadalsområdet og Forollhogna, stammer udelukkende fra tamren. Derudover findes der bestande, som er tamme og drives landbrugsmæssigt.
I 1604 blev det lov i Norge, at bønder havde et skydevåben på gården, så de kunne drive jagt på fjeldet. Jagt var en væsentlig del af livet på landet, og et nødvendigt bidrag til husholdningen. I Danmark var det noget anderledes. Her blev der indført forbud mod skydevåben i 1594 for almuen. Jagten skulle beskyttes og foreholdes adelen, og krybskytteri forhindres.
.jpg)
Både hun og han har gevir. De drægtige simlere mister deres gevir sidst, så de har et fortrin når de kæmper sig til føden med bukkene, og de simlere, der ikke er drægtige. Vildrenen får en kalv ad gangen.
Adfærd
Vildrenen lever fortrinsvis i store flokke. På nogle lokaliteter, ser man enkelte dyr om mindre flokke der blot består af få individer. Men om vinteren samles de på alle lokaliteter i store flokke.
Flokkene ledes af en førersimle. Skydes den vil flokken ofte fare lidt forvirret rundt indtil en ny overtager ledelsen.
Hvis vildrener bliver skræmt eller på anden måde føler fare på fære, vil de ofte søge sammen i flokke. Man kan ofte se, at de går med vinden og rundt om det, der skærmer dem, så de kan få færten af det inden de flygter væk. De flygter ofte op i højderne, når de skræmmes.
Denne viden kan benyttes på jagt, hvis man kan få jægere placeret strategisk i forhold til vinden, og så støder dem.
Det sker også, at de trækker sammen og går i ring, hvis de skræmmes.
Ofte vil de gamle store bukke opholde sig inderst i flokken, hvis dyrene er blevet skræmt. Det gælder i øvrigt også når blot trækker rundt i området eller æder. Der er teorier om, at denne adfærd skyldes, at bukkene skal beskyttes mod fare, da de har stor betydning for at flokken får adgang til føde om vinteren. De store bukke kan nemlig i kraft af deres størrelse og grove klove trænge ned igennem sne og is til den sparsomme føde renen overlever på om vinteren.
