Jagtrejser
Min første og måske største buk
Jeg bestod riffelprøven d. 28. juni 2008, men havde desværre ikke held til at nedlægge min første buk eller for den sags skyld et stykke råvildt i den jagtsæson.
Da bukkejagten gik ind i 2009 var jeg ude en tre til fire gangen, men uden at se noget til nogen buk. Men så den 3. juni ville jeg lige ud og prøve inden jeg skulle møde på job kl. 9. De andre gange havde jeg siddet i skydetårnet men denne gang ville jeg prøve at sætte mig ud i havremarken halvt oppe på en bakke, så jeg havde frit udsyn over engen. Da klokken blev lidt i syv kom en rå ud fra skoven lige ved siden af og gik ned over engen hvor den forsvandt ind i en remisse. Ca. tyve minutter efter stod han (bukken) pludselig i skovkanten bag mig. Herefter fulgte han skovkanten rundt og forsvandt bag en lille bakke. Men lidt efter kom han igen til syne nede på engen. Han gik langsomt fremad mod remissen mens han nippede til det høje græs, græsset var så højt at jeg ikke havde frit skud. Men til sidst kom han frem til et stykke med noget lavere græs, så det var nu eller aldrig. Aftrækket fik jeg desværre rykket af men bukken væltede om på ryggen og sprællede med benene. Jeg sad ca. 10 minutter og kiggede ned mod anskudsstedet og gik så derned. 75 meter ude lå bukken forendt med et lidt heldigt skud på den nederste del af halsen. Den vejede ca. 20 kg. og blev senere opmålt til 102 point. Måske den største buk jeg nogensinde kommer til at skyde... og så endda min første.
Med jæger hilsen
Lars Kragh Jacobsen
Rævejagten
Ræven blev skudt den 19. Januar 2009, kl. 14.00 ved en stor naturgrav. Jeg skulle ellers på arbejde, men affødt af, at jeg havde hunden og mulighederne i en række grave i det østjyske samt ikke mindst lysten til at ”skulke” fra arbejdet gjorde, at jeg tog eftermiddagen fri. Jeg hører til den type af jægere, der hellere skyder 1 ræv fra én naturgrav end 3 fra kunstgrave. Jagt fra naturgrav er jagt på rævens præmisser og stiller langt større krav til hundens formåen og jægerens viden. En hård hund kan som regel altid jage en ræv ud af en kunstgrav.
Jeg var alene i langt inde i et større skovkompleks ved Yding, hvor der ligger et naturgravkompleks med ca. 25 udgange… min Jack Russel Terrier er vant til at arbejde i naturgrave og har teknikken til at arbejde varieret og holde god kontakt, så normalt springer ræven forholdsvis hurtigt. Men i dette kompleks ved jeg at der ofte ligger flere både ræve og grævlinge, så da jeg slap hunden væbnede jeg mig med tålmodighed.
Efter 5 minutter kom hunden gående op, rystede sig og for straks i graven igen. Jeg var nu klar over at der var ræv hjemme… hunden og forsvandt igen og ikke lang tid efter sprang en ræv fra et hul til et andet. Jeg var klar, helt klar…
Nu gik der ca. 15 minutter også så sprang en ræv fra et hul, som lå længst væk… uden chance for at jeg kunne afgive skud… hunden var stadig i graven og arbejdede med en anden ræv. Efter endnu 10 minutters ventetid sprang en lille flot rød ræv og den stillede sig ovenpå graven. Den stod med siden til og troede sig uset. Da den kiggede væk skød jeg den i et let skud. Den døde øjeblikkeligt… og kort tid efter kom hunden op gav ræven en rusketur.
Jeg tog den døde ræv og hængte den over en gren i et træ… hunden dansede lidt rundt omkring, forettede sin nødtørft og løb lidt rundt ovenpå graven for til sidst at gå ned igen. Denne gang skiftede den hurtigt… var højest væk 3-4 minutter af gangen… og pludselig sprang endnu en ræv. Den løb lige imod mig… jeg hævde geværet og sigtede, men hunden var lige bag, så jeg afholdt mig fra at skyde… ræven så mig og sprang straks i et for mig usynligt hul… hunden bagefter med voldsom halsen… men da den kom op igen efter ca. 10 minutter valgte jeg at koble den… og sammen kunne vi nyde en god times jagt… kvalitetstid… og ikke mindst kvalitetsjagt!
Med jægerhilsen
Rasmus Roed
Tilbud
 |
|
 |
|